En skræddersyet tekstilløsning
Som spiller i tekstilbranchen ved du, at dynamik, hurtige beslutninger og mange jern i ilden er grundlæggende betingelserne for at drive forretning. Hvad enten I er to ansatte eller har en millionomsætning med produktion og salg fordelt over mange lande, har I brug for en IT løsning, der er designet til jeres særlige krav. En skræddersyet løsning, der gør det muligt f.eks. at arbejde med mange varianter, som størrelse, farve og materialevalg, pr. varenummer. Samtidig skal jeres IT løsning være fleksibel, så I kan håndtere samme mængde arbejde med færre hænder i hårde tider og vokse forretningen i gode tider.
Sådan en IT løsning er TRIMIT Tekstil fra CORNATOR. Den oser af kvalitet og er spækket med funktionalitet, der er designet til at hjælpe jer med at drive en effektiv tekstil-forretning. Vel og mærke funktionalitet, der indgår som standard, så I ikke skal betale dyrt for specialudviklet software. I stedet fokuserer vi sammen på at konfigurere hjørnerne i systemet, så det passer præcis til jer og strømliner de arbejdsgange, der indgår i jeres dagligdag. Det giver overblik, øget konkurrenceevne og styrker jeres bundlinje.
For os i CORNATOR er det ikke tomme ord og klicheer. Det kan vores mange kunder, som spænder over alle typer tekstilvirksomheder, tale med om. Vi kunne ikke have opfundet den dybe IT-tallerken uden vores kunder – de har i den grad sat deres aftryk på løsningen gennem tiderne. Indholdet i TRIMIT brancheløsningen er resultatet af mere end 20 års tæt kundesamarbejde og erfaringsudveksling. Derfor er det heller ingen overdrivelse at kalde løsningen for ”skræddersyet” til branchens behov. Den passer perfekt.