Microsoft Dynamics NAV Økonomikonsulent/programmør til København afdeling

Til vores afdeling i København søger vi en erfaren og forretningsorienteret Virksomhedskonsulent med et solidt kendskab til økonomistyring og udvikling/programmering i Microsoft Dynamics NAV.

 

Du bliver en del af en velfungerende og dynamisk organisation, hvor der hersker en uhøjtidelig omgangsform og et godt socialt samvær i et miljø hvor medarbejderens trivsel og udvikling er i fokus!

 

Med en solid erfaring indenfor økonomistyring og udvikling/programmering i Microsoft Dynamics NAV bliver du den erfarne og selvstændige virksomhedskonsulent, der rådgiver, implementerer og supporterer, samt udvikler løsninger i samarbejde med vores kunder. Du vil i tæt dialog med kunden sætte dig ind i kundens behov og ønsker og efterfølgende designe, udvikle og implementere løsningen hos kunden. Du vil arbejde bredt på kundeprojekter og i øvrigt indgå i et tæt samarbejde med udviklingsafdelingen og CORNATOR’s øvrige virksomhedskonsulenter.

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det forventes dog, at du har minimum 3-5 års erfaring med økonomistyring og udviklling/programmering i Microsoft Dynamics NAV. Du er en fordel, hvis du har arbejdet med SQL, Access, Visual Basic eller Sharepoint. Det er et plus, hvis du har certificeringer inden for Dynamics NAV.

 

Som person er du analytisk, struktureret og hurtigopfattende. Du er endvidere imødekommende, troværdig og positiv. Du har en høj grad af forretningssans og du er gennem en lyttende og engageret adfærd den ideelle sparringspartner for kunden. Du er målrettet, løsningsorienteret og typen, som ser udfordringer frem for begrænsninger. Sidst, men ikke mindst har du et stort personligt drive og din indstilling er konstruktiv og præget af samarbejdsvilje - og så er du i besiddelse af en god portion humor!

 

Vi ser frem til hurtigst muligt at modtage din ansøgning, vedlagt CV som Word- eller pdf-fil. Send din ansøgning til sbu@cornator.com.

 

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: 30. april 2010

 

Spørgsmål til stillingen kan rettes til HR Chef Søren Busk på tlf.nr. 2322 0436.