20. august 2010

Ny servicekonsulent / programmør hos CORNATOR

Vi har pr. 16. august ansat Kristian Ellebæk Frandsen som servicekonsulent/programmør for at udbygge kompetencerne i vores serviceafdeling – primært omkring kodeopgaver - samt for at udvide vores samlede programmeringsressourcer. Kristian vil således primært arbejde med opgaver i serviceafdelingen, men i det omfang tiden og opgaverne tillader det, vil han også bidrage med støtte til vores projektgrupper. Kristian er datamatiker fra IT-Akademiet i Skive, uddannet i internet- og distribueret programmering, samt certificeret i MBS Navision Solution Development og MS SQL Server 2008.

Kristian har de seneste 3½ år været ansat som Dynamics NAV udvikler hos Navi Partner Skive A/S. Før det havde Kristian sin egen virksomhed med fokus på salg og udvikling af hjemmesider til små lokale virksomheder og organisationer, web-hosting, IT support samt reparation og opstilling af computere hos kunder. Så Kristian kommer med en god portion erfaring indenfor både Dynamics NAV og Web – vores to kerneområder i CORNATOR.

Velkommen Kristian – vi er glade for at have fået dig med på holdet!

 

 KEF