8. september 2010Borgmesteren: En virksomhed i konstant udvikling
I sidste uge havde vi fornemt besøg på kontoret i Viborg. I forbindelse med borgmester Søren Pape Poulsens planlagte rundtur blandt alle virksomheder i Viborg, slog han og kommunaldirektør Lasse Sigen Jacobsen også et smut forbi CORNATOR.
“Jeg fik et indtryk af en internationalt udviklingsorienteret virksomhed, som er i konstant udvikling. Derudover fik jeg også et indtryk af, at det er en arbejdsplads, hvor det er rart at være ansat. Det betyder meget for Viborg Kommune, at vi også har videnstunge virksomheder. Det giver grundlag for at tiltrække veluddannet arbejdskraft til kommunen og er med til at styrke det internationale fokus, vi har i Viborg. Så er det op til os at gøre opmærksom på alle kommunens herligheder, så de ansatte også får lyst til at bosætte sig med deres familier på vores skønne egn,” udtaler borgmesteren.
Vi siger tak til borgmesteren for de fine ord og er selvfølgelig stolte af, at hans indtryk af os var positivt.
Fra venstre: kommunaldirektør Lasse Sigen Jacobsen, borgmester Søren Pape Poulsen, direktør John Kristensen og salg- og marketingdirektør Christian Müllertz fotograferet ved besøget i sidste uge.