16. september 2011

Intro til ny hjemmeside

Fredag eftermiddag gik vi i luften med vores nye udseende og brugerflade på www.cornator.com. Vi har selv bygget siden med hjælp fra vores egen Connect Portal og designet siden med fokus på disse områder:

· Vores mål med det nye design er at promovere og markedsføre os via de flotte ord fra vores kunder. Intet fortæller mere klart om vores brand og virksomhed end citaterne. De skal på forsiden, for vi er stolte af dem og ikke bange for at stå til ansvar for ordene bag. Læg mærke til vores Youtube-videoer i bunden, hvis I ikke har set dem før. Øverst i højre hjørne finder I linksene til vores sociale medier. Ved bl.a. at ”synes godt om” om vores Facebook-side får I automatisk information om nyhederne fra os.

· Vi har skabt en levende og grafisk flot side med så stor brugervenlighed som mulig. Der er sparet på informationen; og den, der er, er vedkommende og simpel. Fra forsiden til den information man ønsker, er den såkaldte ”clickrate” lille. Undersiderne, der indeholder underpunkter, er designet med knapper, der fortæller brugeren visuelt og skriftligt retningen til målet. Alle fotos er taget på kontoret i Viborg af vore egne medarbejdere, og det skal give siden et mere personligt præg.

· At vise hvad man kan skabe med vores eget produkt – Connect Portal.

clip_image001

clip_image002

Strukturen ift. den gamle side er ændret, og derfor undrer I jer måske også over, hvor f.eks. de tidligere punkter er røget hen. ”Log på”-punktet er væk. I stedet er selve kundedelen lagt ind under ”support”, hvor du logger dig ind som førhen. Herefter er strukturen som før.

Hjemmesiden er tæt på målet mht. udseendet, hvorimod indholdet løbende vil blive opdateret. Vi vil tænke meget mere i målgrupper og kvalitet fremfor kvantitet. Derfor vil I opleve, at den eksterne side (alt tilgængeligt info uden log-on) fremover bliver mere ”fyldig”.

Håber at den nye side vil forbedre jeres oplevelse af at bruge www.cornator.com.