CORNATOR er gået sammen med Århusianske timeXtender®, om at skabe en Business Intelligence-løsning (BI), der er skræddersyet til møbel-, jern & metal- og tekstilbranchen. Løsningen kan installeres på blot én time, og alle virksomheder kan være med – uanset budget og størrelse.
CORNATOR og timeXtender har i fællesskab udviklet en BI-overbygning, der passer direkte ovenpå CORNATORs eksisterende ERP-løsning, +TRIMIT, der henvender sig til møbel- ,jern & metal-, og tekstilbranchen. Den nye BI-løsning kan installeres på blot én time, og alle virksomheder kan være med – nemt og bekvemt for især mindre virksomheder.
”Man kan se det som tv-køkkenet – vi har forberedt det meste på forhånd. Løsningen kan installeres på én time, og den er prissat på en måde, så alle kan være med. Kunderne får en løsning, som tidligere ville koste flere hundrede tusinder kroner og tage flere måneder at installere,” siger Heine Krog Iversen, administrerende direktør i timeXtender.
En genvej til SQL-platformen
Med den nye brancheløsning fra CORNATOR og timeXtender bliver det samtidig muligt for ERP-kunder inden for møbel-, jern & metal-, og tekstilbranchen med den gamle Navision Native-platform via Business Intelligence at skyde genvej til Microsoft SQL-platformen.
”Der er godt 60.000 NAV-installationer world-wide, og de fl este kører stadig på Native database. Med timeXtenders software kan disse kunder få glæde af SQL-platformen, allerede inden de vælger at konvertere deres ERP,” siger Heine Krog Iversen, administrerende direktør i timeXtender.
200 potentielle kunder
Den nye skræddersyede overbygning giver CORNATORs +TRIMIT-kunder mulighed for at skabe sig et komplet ledelsesoverblik over udviklingen inden for alle relevante nøgletal i salg, indkøb, lager og finans direkte i Excel.
”Med brancheløsningen +TRIMIT har CORNATOR lavet et produkt, der passer præcist til de behov, som er i møbel-, jern & metal-, og tekstilbranchen for at kunne arbejde med de mange forskellige størrelser, farver, sæsoner osv., som disse brancher arbejder med.
CORNATOR har i dag over 200 kunder på løsningen, så vi ser et stort markedspotentiale for den nye BI-overbygning,” siger Heine Krog Iversen, administrerende direktør i timeXtender.
Også hos CORNATOR er man positive over samarbejdet:
”Den nye BI-pakkeløsning giver vores eksisterende kunder mulighed for at følge med i, lave analyser og vende og dreje deres datamateriale. Med +TRIMIT Business Intelligence opnår vores kunder et komplet overblik over deres forretning og kan løbende analysere og overvåge alle centrale nøgletal indenfor bl.a. salg, indkøb, lager og finans”, siger John E. Kristensen,
administrerende direktør i CORNATOR.