Verdensrekord til Hurup Møbelfabrik

Hurup Møbelfabrik er den første kunde i verden, der er live på Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 – tre måneder før Microsofts officielle frigivelsesdato.

 

Søsterselskaberne TRIMIT A/S og CORNATOR A/S har været en del af udviklingsprogrammet omkring Dynamics NAV 2009 kaldet Technology Adoption Program (TAP).

 

TAP programmet er en meget eksklusiv gruppe af samarbejdspartnere, hvor kun syv partnere har kvalificeret sig til at deltage i hele verden.

 

TRIMIT og CORNATOR har nu opnået at blive verdensmestre i dette to gange. Første gang da de sidste år fik deres kunde Hurup Møbelfabrik live på Dynamics NAV 2009-to måneder før Microsofts frigivelsesdato og nu, hvor Dynamics NAV SP1 er implementeret hos Hurup Møbelfabrik tre måneder før Microsofts frigivelsesdato.

 

På baggrund af deres erfaringer med Dynamics NAV 2009 indgav Hurup Møbelfabrik nogle ændringer, som de meget gerne ville have foretaget i SP1. Langt de fleste af disse ændringer kom med i SP1, hvilket resulterede i, at Hurup Møbelfabrik nu er endnu mere tilfredse med deres nye, forbedrede version af Dynamics NAV 2009 +TRIMIT

 

Dette betyder at alle CORNATORS kunder har mulighed for at opgradere til nyeste version af Microsoft Dynamics NAV 2009 + TRIMIT ved Microsofts frigivelse 1.september 2009.