17. maj, 2013

Småfolk har overvældende succes med ny webshop fra CORNATOR

Da Småfolk i sidste uge lancerede deres nye webshop fra CORNATOR, havde de ikke regnet med at få så god en start, som de fik. I løbet af de første tre dage efter lanceringen havde Småfolk haft cirka 200.000 sidehenvisninger på siden.

Med kyndig hjælp fra CORNATOR, kunne Småfolk onsdag den 8. maj klokken 20.00 lancere deres nye webshop. Og det blev modtaget med et brag fra kundernes side.

Allerede i løbet af de første 48 timer var der således blevet lavet mere end 500 ordrer fra den nye webshop, og inden der var gået tre døgn havde siden haft små 200.000 besøgende.

“Det var klart mere, end vi havde forventet, men det er jo svært at vurdere på forhånd”, fortæller Morten Søby, der er IT-ansvarlig ved Småfolk.

Det populære børnetøjsfirma med de farverige æbler som kendetegn havde forud for releasen af webshoppen skrevet på deres Facebookside, at der var noget nyt på vej. De næsten 30.000 ”likes” på Facebooksiden har altså været forberedte, og det har haft en positiv effekt på interessen for og salget gennem webshoppen, vurderer Morten Søby.

“Det er helt klart, at det virker at bruge Facebook som kommunikationsmiddel. Vi kan se, at det giver resultater”,siger han.

Hos Småfolk var man trods dette overrasket over den store interesse, som webshoppen fik helt fra starten. Og de mange besøgende, der var forbi webshoppen lige efter klokken 20.00, enten for at handle eller bare for at lure, satte systemet på overarbejde.

“Det gav lidt tekniske udfordringer, fordi vores hardware simpelthen ikke kunne følge med. Allerede et par minutter efter lanceringen, gik systemet derfor ned. Men heldigvis havde jeg god hjælp fra Malte (Malte Nørskov Thy fra CORNATOR, red.), som hjalp os i gang igen. Malte er drønskarp, og han fik hurtigt styr på det igen”, fortæller Morten Søby.

Ifølge ham anser man hos Småfolk den store – omend lidt overraskende – interesse som en stor cadeau.

Webshoppen er et supplement

Morten Søby ved, at nogle af forhandlerne har været lidt skeptiske over for, om dette nye tiltag vil gå ud over deres salg i butikkerne. Men han understreger samtidig, at den nye webshop på ingen måder er et forsøg på at konkurrere med deres egne forhandlere, hverken de fysiske eller dem på nettet.

“Vi vil gerne have solgt vores varer. Hvem, der sælger dem, er for os lidt lige meget. Vi gemmer altså ikke vores forhandlere af vejen, tværtimod, fortæller Morten Søby, som betragter webshoppen som et supplement til de allerede eksisterende forhandlere. Der er nemlig visse fordele ved de fysiske butikker, som man ikke kan få i en webshop”.

Ekspeditionstiden er væsentlig kortere i de fysiske butikker, fordi kunden kan få varen med det samme. Desuden foretrækker mange kunder at have muligheden for fysisk at røre ved varen, inden de køber det. Det kan de jo logisk nok ikke på nettet, siger han.

Morten Søby fortæller, at kunderne, trods lidt tekniske problemer i den første uge, har taget rigtig godt imod den nye webshop.

Småfolk får webshop

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...