12. marts, 2020

CORNATORs tiltag i forbindelse med COVID-19

COVID-19 har lukket Danmark, og smitten bredes i hastig fart over det ganske land med store konsekvenser for erhvervslivet og samfundet. Hos CORNATOR er vi klar til at supportere vores kunder, og tage ansvar og hensyn til hinanden samt alle omkring os.

Dette betyder at vi naturligvis vælger at overholde regeringens anbefalinger og retningslinjer for at begrænse udbredelsen af COVID-19.

 

Support og leverance

Vi opretholder samme serviceniveau som normalt og det betyder, at Service Desk har åbent mandag-torsdag kl. 8.00 – 16.00 og fredag kl. 8.00 – 14.00.
Vi supporterer og leverer som normalt, eneste forskel er, at al kommunikation primært vil foregå remote.
Vi tager ligeledes gerne imod nye opgaver.

 

Kontorbemanding og møder

Vi holder ikke lukket, men vi opfordrer alle medarbejdere til at arbejde så meget hjemme som muligt. Kontoret vil være åbent/bemandet i det omfang det er nødvendigt. 
Kantinen lukker og der vil blive lukket ned for besøg på tværs af vores afdelinger i såvel Danmark som internationalt.

Alle eksterne møder bliver afholdt som online møder, vi sørger i forbindelse med dette for at sende en indkaldelse med link til afholdelse af mødet online, ligeledes vil konsulentassistance foregå via remote opkobling. Hvis enkelte opgaver kræver fysisk tilstedeværelse, vil vi selvfølgelig forsøge at finde en løsning på dette.

 

Kurser og kundedag

Vi har valgt at aflyse alle kurser i CORNATOR indtil videre.
Alle berørte kursister vil få personlig besked, og vil i første omgang blive flyttet til et nyt kursus om ca. en måned, og når vi så når der til, vil vi tage stilling til om kurset kan gennemføres eller det skal flyttes yderligere frem.

Sæt stadig et stort kryds torsdag d. 4.juni, der håber vi, at vi kan invitere til vores Kundedag og 30 års jubilæum.

Vi håber på jeres forståelse for disse tiltag.
Hvis I har spørgsmål er I som altid velkomne til at tage fat i os.
















Corona tiltag

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...