2. maj, 2019

Mød NAV-udvikler Søren Møller Nielsen

Søren har arbejdet som NAV-udvikler hos CORNATOR siden november 2017

Det sociale klima hos CORNATOR er vigtigt for Søren, der ser det som en stor fordel, at man kan snakke med hinanden på tværs af afdelingerne.
 
"Det er vigtigt at have nogle gode kollegaer. Bare sådan noget som at vi i frokostpausen går ned og spiller bordfodbold," siger han. "Det spiller virkelig socialt. Og sådan noget som firmaarrangementer, f.eks. julefrokost og skitur, der er der gang i den. Og kollegerne er rigtig flinke. Man har også lyst til at være sammen med dem efter arbejde." 

Søren Møller Nielsen arbejder som NAV-udvikler
hos CORNATOR.

Fra Portalafdeling til Service Desk

 

Søren startede i et team i portalafdelingen, her fik han en flyvende start fagligt sammen med NAV-udviklerne og frontend-udviklerne. Søren var ikke den eneste, der startede i teamet i november, så han fik introkursus til CORNATORs egne systemer sammen med flere af dem. 

"I portalafdelingen lavede jeg NAV-opgaver i forhold til portaler," fortæller han. "Vores B2B-portaler og B2C-portaler og salgsagenten. Integrationer til eksterne leverandører lavede vi også. Så jeg sad meget med udlæsning og indlæsning af data fra forskellige steder." 

Der blev kort tid efter mulighed for at arbejde med endnu flere aspekter af NAV, da en stilling som NAV udvikler i CORNATORs Service Desk blev tilbudt til Søren. Denne takkede han ja til:

”Der er masser af spændende opgaver, og som NAV Udvikler i Service Desk får jeg et meget bredt kendskab til NAV”.

Søren sidder i CORNATORs Service Desk, og
sidder dagligt og hjælper CORNATORs kunder.

 

Fra generalist til specialist

Søren har en uddannelse som datamatiker fra Aarhus, og kort efter studiet kom han til et NAV-hus i Odder. I dag har han alt i alt arbejdet med NAV-udvikling i 2 år, men ikke med den samme tilgangsvinkel til jobbet. 
 
"Jeg arbejdede for et mindre NAV-hus i Odder, da jeg fandt ud af, at der var muligheder her i Viborg," fortæller Søren. "Det var egentlig lidt fristende. Så var jeg oppe og snakke med min nuværende chef, og det lød på mange punkter spændende. Det var meget det, at man hos CORNATOR er specialister og ikke brede generalister. Det var en naturligt måde for mig at flytte mig på, og det har jeg været meget glad for siden."

At sidde i Service Desk kræver en meget bred viden.
Derfor er det godt med gode kollegaer, man kan sparre med.

 

Med til at blive specialist hører også muligheden for efteruddannelse og kurser, så man kender de nyeste muligheder i NAV.
"Man lærer hele tiden noget nyt og bygger ovenpå," siger han. "Det synes jeg også er fedt, at lære noget nyt, og ikke bare sidde stille og lave det samme hver dag”.
 

 

Familie og hus

Som så mange andre yngre mennesker, har Søren stiftet familie, som han bruger meget tid på ved siden af jobbet.
 
"Inden jeg startede hos CORNATOR flyttede min kæreste og jeg i hus i Silkeborg, og så fik vi en datter," siger han. "Så meget af min fritid går med at holde haven, som var vokset meget vild, og så med at være sammen min datter og se hvordan hun vokser." 

Computerspil er der ikke så meget tid til, som der engang var, men det savn lider Søren ikke synderligt under.
 
"Det med at flytte i hus, det var den rigtige beslutning," siger han. "Det ligger ikke forfærdeligt langt fra centrum, og lige ved skoven og søerne, og det er gode naboer på vores vej, så det er ren idyl at bo i Silkeborg."

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...