9. marts, 2020

Samarbejde med Dania bringer dygtige datamatikere til CORNATOR

CORNATOR har rigtig gode erfaringer med Dania i Skive og den datamatikeruddannelse som uddannelsesstedet tilbyder.

”Der bliver uddannet rigtig dygtige datamatikere hos Dania og det er vi glade for at kunne bidrage til” fortæller Kristian Frandsen, der selv er uddannet datamatiker fra Dania, der dengang hed IT Akademiet. I dag arbejder han som Service- & Udviklingschef hos CORNATOR.

 

Undervisning og praktikmuligheder

I samarbejde med underviserne fra Dania har CORNATOR blandt andet udleveret en case til de studerende så de får konkrete real-life cases med ind i undervisningen. CORNATOR tager også gerne praktikanter ind fra skolen og giver dem muligheden for at skrive hovedopgave i samarbejde med dem.

 

På besøg hos CORNATOR

Som et led i datamatikeruddannelsen har CORNATOR og Dania i år ligeledes arrangeret, at alle 2.semester studerende kommer på besøg hos CORNATOR, hvor der vil være undervisning og hvor de kan høre hvordan det er at være udvikler, og hvordan det er at arbejde hos CORNATOR.

 

Win/Win

Hos CORNATOR er der gennem tiden blevet ansat 6 medarbejdere, der alle har studeret på Dania i Skive. Disse medarbejdere er enten blevet ansat efter endt uddannelse eller startede i praktik hos CORNATOR, hvor de efterfølgende er blevet ansat.
”Det er jo en ren win/win, - vi kan bidrage til uddannelsen og fortælle om mulighederne hos CORNATOR og til gengæld får vi nogle rigtigt dygtige datamatikere ansat hos os”, fortæller Kristian.

 

Her ses nogle af de ansatte som har studeret på Dania i Skive 

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...