31. januar, 2018

Stort tillykke til COO Søren Busk med 20-års jubilæet hos CORNATOR

1. december 1997 startede Søren Busk hos CORNATOR - for anden gang. For selvom han i denne måned kan fejre 20-årsjubilæum, var han faktisk også med helt fra starten i 1990.

 
"Jeg var faktisk CORNATORs første ansatte," fortæller Søren. "Fra 1994 til 1997 skulle jeg lige ud og se, om græsset var grønnere udenfor, men jeg arbejdede stadig med vores produkt ude hos brugerne, hvor jeg sad som it-chef i to virksomheder, som begge havde en TRIMIT løsning"

"Det bliver jo lidt som familie nummer to"

Søren blev hentet tilbage 1. december 1997, både fordi der manglede konsulentressourcer og fordi CORNATOR ville opbygge en supportorganisation. Og han har det rigtig godt med at have arbejdet i CORNATOR lige siden.

"Det bliver jo lidt som familie nummer to," siger Søren. "Dengang jeg valgte at prøve noget andet, tænkte jeg stadig på CORNATOR, selvom jeg i første omgang kun havde været der i fire år. Bare det at have været med helt fra start, og al den tid og energi og hjerteblod man har lagt i det, det hænger ved. Så derfor var jeg slet ikke i tvivl, da jeg blev spurgt om jeg ville tilbage, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg er virkelig glad for at være her."

Søren Busk er CORNATORs første ansatte.
I dag arbejder han som COO hos CORNATOR.

  

En virksomhed i konstant udvikling

Selvom det er blevet til mere end tyve år hos CORNATOR, er Søren Busk aldrig blevet træt af sit arbejde. Det skyldes i høj grad, at CORNATOR altid er i udvikling.
 
"Det, der har været spændende ved at være med i den lange proces, er, at jeg stort set har haft alle funktioner i CORNATOR," siger Søren. "Jeg har været sælger og bogholder, konsulent og udvikler, supportchef, HR-chef og konsulentchef, og nu sidder jeg så som COO." 

"Det har været enormt spændende og udviklende, og det er jo også derfor jeg har været her så længe" 

Gennem den tid, Søren har været hos CORNATOR, har virksomheden udviklet sig til den moderne, professionelle virksomhed, som den er i dag. Det har krævet, at vi har rykket os og fulgt med udviklingen, både i forhold til brancher, markedets krav til firmaet, medarbejdernes krav, og selvfølgelig også teknologien. Søren er stolt af, at CORNATOR har formået at følge rigtig godt med tiden, og det har også rummet nye udfordringer for ham selv.

Søren har stort set haft alle funktioner hos
CORNATOR - bogholder, konsulent, udvikler osv.

 

"Det har været enormt spændende og udviklende, og det er jo også derfor jeg har været her så længe," siger han.
 
"Både fordi det har været en kæmpe rejse at gå fra sådan en enkeltmands iværksættervirksomhed til den koncern vi er i dag, med afdelinger i Viborg og København, et søsterselskab med internationale partnere, og et datterselskab i Norge. Det har været vanvittigt spændende at være med til at bygge det op og se det udvikle sig både med hensyn til teknologi, kultur, og den ændrede fokus, som det kræver at udvikle sig på den måde."

 

Kerneværdierne blev skabt helt tilbage i 1990

Når en virksomhed udvikler sig løbende, ser man også tit at kulturen ændrer sig i takt med at der kommer mange nye ansatte. Alligevel mener Søren Busk, at CORNATOR har været gode til at holde fast i den ånd, der danner grundlaget for virksomhedens succes.  
"Jeg er rigtig stolt af de kerneværdier vi har haft lige fra starten,"
fortæller Søren Busk. "Det drejer sig om, at kunden skal være i centrum, at vi skal levere kvalitet, og at vi skal have en god arbejdsplads med et godt miljø og en god kultur. De kerneværdier har vi formået at bevare, så vi har det samme DNA som fra starten." 

"Det drejer sig om, at kunden skal være i centrum, at vi skal levere kvalitet, og at vi skal have en god arbejdsplads med et godt miljø og en god kultur." 

 

Det handler om at ansætte de rigtige mennesker

Søren Busk tilføjer, at man selvfølgelig ikke kan drive en virksomhed på samme måde i dag, når der er næsten 90 ansatte. Kulturen bevares ved at supplere op med medarbejdere, der har de samme værdier. Men når man vokser, er det lige så vigtigt, at man også får den rigtige ansvarsfordeling. 

"Det er vigtigt at være rigtig dygtig til at ansætte medarbejdere, der ikke bare er kompetente og har de rigtige værdier, men som også tager ansvar og viser initiativ,"
siger Søren Busk. "Jeg synes vi har været gode til at finde rigtig dygtige medarbejdere og gode ledere, som vi kan uddelegere til, og som igen er dygtige til at lede og uddelegere." 

Søren er da heller ikke i tvivl om, at CORNATOR har haft succes på det punkt.
 
"Noget jeg er rigtig stolt af, er den anciennitet, vi har blandt vores medarbejdere," siger han. "Der er tradition for, at folk bliver hos os rigtig længe. På trods af at vi ansatte 10 nye medarbejdere i 2016 og igen i 2017, så ligger vi stadig med en gennemsnitlig anciennitet på næsten 8 år. Og det er rigtig flot. Det er jo fordi folk er glade for at være her, og det i sig selv siger jo også noget om vores miljø og vores kultur." 

Søren fortæller blandt andet om den høje anciennitet blandt CORNATORs
ansatte. Her står han sammen med to af CORNATORs projektledere.

 

Standardløsning har givet succes gennem årene

Gennem sin lange tid hos CORNATOR har Søren Busk oplevet mange succeser, små som store. Han hæfter sig blandt andet ved, at CORNATOR har haft held til at vokse støt og stabilt ved at vælge de rigtige strategier og føre dem ud i livet. 
Den måske væsentligste strategi kom på plads allerede med kunde nummer to.
 
"Dengang besluttede vi os for, at vi ikke skulle lave kundespecifikke systemer, men i stedet skulle lave standardsystemer,"
siger Søren Busk. "Allerede dengang fostrede vi den tanke, at for os skal det primære ikke være at sælge en masse timer til vores kunder. Det skal være at levere mest muligt funktionalitet med mindst muligt tidsforbrug. Hver gang vi får en ny kunde, så starter de op på den version vi nu engang er på. Og hver gang vi kommer med en ny version, så er det den samme version, der skal ud til alle kunder."
"Det har vi holdt fast i lige siden," fortsætter Søren. "Vi kan godt se i dag, at det har givet os en kæmpe gevinst gennem tiden. Og specielt for kunderne, som altid kan være sikre på at være på den nyeste teknologi med os som partner."
 
Søren er en del af CORNATORs ledergruppe.
Her sammen med CORNATORs CEO John Kristensen.
   

Pris fra Microsoft

At strategien om at levere en standardløsning var den rigtige, får CORNATOR løbende bekræftet i sit samarbejde med kunderne. Men undervejs er anerkendelsen også kommet andre steder fra, og det har Søren bidt mærke i som en milepæl i CORNATORs historie.
 
"En stor ting for os var, da vi blev Microsoft Partner og var med til partnerkonference i USA,"
siger Søren Busk.  "Der blev uddelt priser, og vores relativt lille hus - set i forhold til mange af de andre partnere, vi sad sammen med, vandt den pris der hed Industry Vertical Partner of the Year. Microsoft vurderede, at vi var dem, der havde den bedste Dynamics NAV brancheløsning i Microsoft-verdenen. Det var vi mega stolte af, for det var en bekræftelse af, at vi havde truffet de rigtige valg."

CORNATOR har også i dag et tæt samarbejde med Microsoft. Når Microsoft releaser den nyeste version af Dynamics NAV, som CORNATORs TRIMIT-løsninger er baseret på, så er CORNATOR klar med deres opdaterede brancheløsninger inden for en måneds tid. 
 
"Microsoft vurderede, at vi var dem, der havde den bedste Dynamics NAV brancheløsning i Microsoft-verdenen..."
"Fordi vi har valgt at køre standard, så har vi ikke en hel masse kundespecifikke ting, som hele tiden skal løftes," siger Søren Busk. "Så for kunden er det en god investering. Med os som partner er kunden sikker på hele tiden at kunne være på den nyeste teknologi." 

20 år med gode resultater

Så hvis man spørger Søren Busk, hvordan han ser det CORNATOR, som han har været med til at bygge op, så er han en glad mand.

"Vi står med et fantastisk godt team af medarbejdere, uanset hvilken jobfunktion de har..."

"Jeg synes vi står med en rigtig stærk virksomhed med nogle spændende kunder, som er inde i en god udvikling. Vi står med et fantastisk godt team af medarbejdere, uanset hvilken jobfunktion de har. Og så står vi efter min mening med det bedste produkt på markedet til de brancher, vi henvender os til." 

 

 

Søren Busk, COO hos CORNATOR

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!