13. februar, 2018

Velkommen til forretningskonsulent Henrik Aaen

Så er det tid til at byde velkommen til Henrik Aaen, der er forretningskonsulent i CORNATORs afdeling i København. Henrik startede 1. juni 2017 og han har hurtigt fundet sig til rette med CORNATORs kultur og arbejdsgange. 

 

Skræddersyet introforløb

Med 20 års erfaring inden for Microsoft Dynamics NAV havde Henrik ikke brug for den samme oplæring som en nyuddannet, så han blev sendt på arbejde fra dag et. Og det passede ham fint. 

"Introduktionen har været tilpasset, så den passede til virksomhedens forventninger til mig og min erfaring og den rolle jeg skulle udfylde," fortæller Henrik Aaen.
 
"Efter introforløbet hos CORNATOR siger man: Vi ved, at du har noget erfaring, så du må gå i gang, og når du har brug for hjælp må du sige til, så er vi der med det samme. Men ellers forventer vi, at du finder din egen hverdag og den rytme, der passer firmaet og kunderne bedst." 

"Introduktionen har været tilpasset, så den passede til virksomhedens forventninger til mig og min erfaring og den rolle jeg skulle udfylde"

Den frihed, frem for skabeloner og topstyring, er ifølge Henrik det, der skaber de bedste resultater.

"Det er jo i sidste ende et spørgsmål om, at kunderne er glade," siger han. "Så det er bare med at finde ud af, hvordan du gør kunderne glade." 

Henrik Aaen arbejder som forretningskonsulent hos CORNATOR.

 

Mange år med Microsoft Dynamics NAV

Henrik har en baggrund som produktionsingeniør i industrien, men allerede for 20 år siden valgte han at søge mod softwarebranchen.
"I 1997 besluttede jeg at flytte branche og fik et job hos Navision, det senere Microsoft Dynamics NAV," fortæller Henrik Aaen. "Der fik jeg så min begyndelse og blev oplært i produktet. Efter et par år fik jeg mulighed for at prøve kræfter med udlandet, og så rejste jeg rundt i verden i 15 år og implementerede NAV-projekter."

"Jeg har nogle dygtige og hjælpsomme kolleger her i København, og især ledelsen synes jeg har været fantastiske her i det indledende forløb."

Da Henrik var færdig med at prøve sine grænser af, vendte han tilbage til Danmark, hvor han fik kontakt til CORNATOR. Han havde allerede bemærket, at CORNATOR var en af de større og ældre Microsoft-partnere i Danmark. Og da kontakten var etableret fik han endnu et positivt indtryk af CORNATOR, fordi ledelsen tog del i ansættelsesprocessen.  
"Allerede her bed jeg mærke i, at der var noget personligt og et længerevarende forhold bag det, CORNATOR kunne tilbyde," siger Henrik. "Og det har holdt ved lige siden, det må jeg sige. Jeg har nogle dygtige og hjælpsomme kolleger her i København, og især ledelsen synes jeg har været fantastiske her i det indledende forløb."

Med 20 års erfaring inden for Microsoft Dynamics NAV
havde Henrik ikke brug for den samme oplæring som en nyuddannet.

 

Fokus på kunderne

Henrik har titel af forretningskonsulent på kontoret i København, og det er et job med rigtig meget kundekontakt. 
"Som forretningskonsulent skal jeg rådgive kunderne om brugen af TRIMIT-løsningen," fortæller Henrik. "Jeg er med til at guide dem i den rigtige retning med processer og rådgive om, hvad der virker og ikke virker. Og hvis kunden ønsker noget ændret, så skal jeg rådgive dem i, hvordan de får det gjort."

"Jeg er med til at guide dem i den rigtige retning med processer og rådgive om, hvad der virker og ikke virker. Og hvis kunden ønsker noget ændret, så skal jeg rådgive dem i, hvordan de får det gjort."

 
Konkret foregår det ved, at Henrik laver en kravspecifikation, beder en udvikler om at udvikle det nødvendige, og tager hånd om testforløb og implementering sammen med kunden. Og med den type opgaver når han vidt omkring blandt CORNATORs kunder, som typisk kontakter CORNATOR gennem supporten. 
"Det er små opgaver, der typisk er 1-3 timer af gangen," siger Henrik. "Så jeg arbejder med mange forskellige kunder." 

Henrik er en del af CORNATORs afdeling i København.
Her ses han sammen med kollegaen Henning Falck,
der også hører til afdelingen i København

 

Et rigtig godt miljø

Selvom CORNATORs hovedkontor ligger i Viborg, har Henrik Aaen ingen problemer med at arbejde i hovedstaden.
"Jeg er rigtig glad for københavnerkontoret og mine kollegaer," siger han. "Viborgkontoret er selvfølgelig ældre, og de har en masse historie at fortælle hinanden, og flere mennesker. Men jeg synes vi har et rigtig godt miljø i København, så det vil jeg ikke bytte ud."

"Du kan sige, at det er ligesom at komme ind i en familie, hvor du er velkommen med åbne arme under filosofien om, at du skal være her lang tid, samtidig med at de viser dig tillid. Og hvis du har brug for hjælp, så siger du bare til".

Efter mange år i it-branchen er Henrik da også overbevist om, at CORNATOR kan noget helt særligt i forhold til arbejdsmiljø og kultur. 

"Det er meget afslappet,"
siger han. "Du kan sige, at det er ligesom at komme ind i en familie, hvor du er velkommen med åbne arme under filosofien om, at du skal være her lang tid, samtidig med at de viser dig tillid. Og hvis du har brug for hjælp, så siger du bare til. Det er noget, sådan en som mig sætter pris på. Det at man får vist tillid, det at man kan bevæge sig og træffe nogle beslutninger, og at der er hjælp, når man har behov for det." 

Hør mere om vores løsning

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...