Cost:bart klar til fremtidig vækst med effektiv IT-platform 

CORNATOR har opgraderet designfirmaet Cost:barts IT-løsning, så de nu er på nyeste version af NAV & TRIMIT. Overgangen fra NAV 2009 til den nye version er gået hurtigt, og frem for alt har det givet Cost:bart en række nye muligheder for at udvikle deres forretning og øge deres salg. 

Den danske designvirksomhed Cost:bart har siden 2008 designet tøj til børn i alderen 8-16 år. Væksten i firmaet går stærkt, og de sælger i dag deres designs i Danmark, Holland, Belgien, Tyskland og Østrig.
Til at styre produktion, lager og salg bruger de ERP-systemet TRIMIT Fashion, og CORNATOR har for nyligt opgraderet løsningen fra NAV & TRIMIT 2009 til nyeste version. 

På nyeste version

Der var flere grunde til, at Cost:bart gerne ville opgradere til den nyeste version. Fælles for dem var, at Cost:bart gerne ville udvikle deres forretning. 

"Vi kunne se, at produktstyringen (PDM) i seneste version ville matche nogle af vores behov i dag, og det var en af grundene til, at vi valgte at opgradere," fortæller Anja Kaltoft, der har været projektleder på opgraderingen og herudover arbejder som pattern designer hos Cost:bart.

"Men den primære grund til at vi valgte at opgradere er, at vi tidligere har haft en salgsagent. Den har fungeret fint, men vi har oplevet større og større efterspørgsel fra vores kunder og agenter efter at få en B2B-løsning. Det har været motoren bag denne opgradering. Vi har oplevet utroligt stor fremgang på mange markeder, blandt andet i Holland, hvor vi nu har brug for en B2B-løsning, så kunderne også kan handle med os ad den vej." 

Hurtig opdatering

Der ligger flere versioner af TRIMIT Fashion imellem version 2009 og nyeste. Alligevel kunne opgraderingen fra den gamle version finde sted hen over en weekend, hvor Cost:bart fik flyttet alle data fra den tidligere version til den nye. 

 - "Processen i forbindelse med opgraderingen har været god," siger Anja Kaltoft. "CORNATOR satte tre steps op, hvor vi først havde to testdatabaser før vi gik i drift. Det har været positivt, at vi ikke bare gik fra den første testdatabase til drift, fordi vi nåede at fange nogle ting, der ellers ikke ville være blevet fanget."

Bedre produktstyring og en lettere hverdag
Cost:bart har hurtigt lært at bruge den nye version, og allerede efter et par måneder har de gode erfaringer med de nye muligheder. Især i hverdagen, hvor mange ting er blevet lidt lettere. 

"Vi har fået nogle nye muligheder og noget bedre funktionalitet," fortæller Anja Kaltoft. "Det gør hverdagen noget nemmere for os. Produktstyring er blevet nemmere. Vi har også fået nye funktioner, så vi bl.a. kan sætte ordrer på hold på lageret, indtil kunden godkender dem endeligt. Vi har tidligere haft problemer med ordrer, der er blevet sendt fra lageret før de var godkendt. Nu kan ordrer kun afsendes, når vi giver grønt lys. Det har virkelig aflastet os i dagligdagen."

"Vi har fået nogle nye muligheder og noget bedre funktionalitet," Anja Kaltoft, Cost:bart

 

Store forventninger til TRIMIT B2B-portalen

Overgangen fra den gamle til den nye version er også sket for at booste salget. Salgsportalen er oppe at køre, og Cost:bart har fokus på at bruge B2B-portalen endnu mere. Og netop med B2B-portalen forventer Cost:bart helt klart, at den nyeste version vil være med til at påvirke væksten i positiv retning.  

"Vi forventer, at det vil frigive tid hos vores salgspersonale og agenter, og at kunderne får lettere ved at lægge en ordre," fortæller Anja Kaltoft. "Vi har det sådan, at vores telefoner ringer næsten konstant i perioder, og der er mange kunder, der føler at de ringer forgæves, fordi de ikke kan komme igennem på telefonen. Vi håber, at den nye B2B-løsning vil aflaste noget af al den aktivitet, fordi kunderne nu kan gå derind og lægge ordrer."

Og så er der en forventning om øget mersalg som følge af den nye B2B-løsning.
"Vi håber også, at vi vil vækste på vores suppleringsdel," siger Anja Kaltoft. "Hvis kunderne bestiller fra butikken, så bestiller de bare de bukser, de nu lige står og mangler. Men hvis de sidder derhjemme eller på kontoret i ro og fred med B2B-løsningen, så finder de måske også nogle andre ting, som de skal have med. Så det forventer vi kan give noget yderligere vækstfremgang og mersalg." 

 - "Vi forventer, at B2B-portalen i denne version vil frigive noget tid hos vores salgspersonale og agenter, og at kunderne får lettere ved at lægge en ordre. Og hvis kunderne sidder med B2B-løsningen, så finder de måske også nogle andre ting, som de skal have med. Så det forventer vi kan give yderligere vækstfremgang og mersalg." - Anja Kaltoft, Cost:bart.

God hjælp og service fra CORNATOR

Cost:bart og CORNATOR kender hinanden igennem mange års godt samarbejde. Tilbage i 2009 rullede CORNATOR den daværende version af TRIMIT Fashion ud i virksomheden på kun 14 dage, og siden da har Cost:bart været meget tilfredse med samarbejdet. 

 - "Det daglige samarbejde fungere fint...hvis der opstår problemer, kan vi kontakte support som jo så hjælper os videre enten ved at hjælpe os direkte fra supporten eller ved at sende problematikken videre til en konsulent", Anja Kaltoft, Cost:bart. 

Lettere hverdag, færre omkostninger

I forbindelse med opdateringen har CORNATOR også hjulpet Cost:bart med ny funktionalitet i forhold til EAN-udlæsning og opsætning. Det gør hverdagen lettere og sparer mange penge. "For os har det virkelig, virkelig gavnet forretningen," siger Anja Kaltoft begejstret. "Når vi skal sælge i dag, er der brug for at kunderne får så mange oplysninger som muligt. De har mange forskellige skemaer, som de gerne vil have, at vi udfylder på hver deres måde. Det kan man ikke standardisere. Men nu har vi fået muligheden for at vi selv kan sætte det op, så kunderne kan læse dem ind i deres system. Det er rigtigt nemt at bruge, og det vil virkelig gøre, at vi sparer tid fremover."

"For os har det virkelig, virkelig gavnet forretningen", Anja Kaltoft, Cost:bart

"Vi har en EDI-løsning med nogle store kunder, men for andre kunder er prisen simpelthen for høj," fortæller Anja Kaltoft videre. "Med muligheden for at sætte EAN-udlæsningerne op kan vi spare en masse penge på ikke at skulle have sat EDI-løsninger op for en masse kunder nu. Så CORNATOR skal have stor ros for at have gjort det muligt." 


Om Cost:bart
Cost:bart er en familievirksomhed startet i 2008 af Laila og Per Vangsgaard med speciale i tøj til de 8-16-årige. De har oplevet stor fremgang inden for de sidste par år, og i dag arbejder der seks personer i Spinnerihallerne i Vejle og to sælgere i Danmark. Derudover er firmaet repræsenteret via agenter i Holland, Tyskland, Belgien og Østrig, hvor en stor del af væksten finder sted. 

Du kan læse mere om Cost:bart her

TRIMIT Fashion
Ønsker du at høre mere om TRIMIT Fashion er du altid velkommen til at kontakte Account Manager Per Brix Svendsen på pbs@cornator.com eller 23220425

CORNATOR reference

Vil du høre mere?

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...