NN07

Udnytter nye muligheder

Efter et grundigt kursus hos CORNATOR er NN.07 nu godt i gang med at udnytte deres nye muligheder. CORNATOR leverer Jet Reports som et supplerende redskab til at udnytte data fra Microsoft Dynamics NAV og TRIMIT Fashion.

NN.07 har valgt at bruge Jet Reports for at øge omsætningen og få bedre overblik over salgstallene, og Jet Reports var et oplagt valg, fordi det kan generere brugervenlige salgs- og regnskabsrapporter i Excel. 

Ønske om udvikling

NN.07 er et dansk modefirma, der specialiserer sig i casual herretøj til alle aldre, og som siden 2007 er vokset til 14 ansatte i København og Stockholm.

For at udvikle sig yderligere er NN.07 begyndt at bruge Jet Reports til at trække data ud af Microsoft Dynamics NAV og TRIMIT Fashion, hvilket normalt kræver specialudviklede dataudtræk.

“Jet Reports sætter os i stand til selv at designe udtræk og rapporter uden at være nødt til at bruge udviklingstimer fra en NAV-tekniker,” fortæller Ulrik Jürgensen, der er Head of Finance hos NN.07. “Det er enormt vigtigt, når vi skal udvikle vores virksomhed.”

“Lige nu bruger vi Jet Reports til at trække regnskabstal ud til bestyrelsen og ledelsen, så de har et solidt beslutningsgrundlag. Men i løbet af det næste halve års tid begynder vi også at udtrække salgstal for de enkelte produkter på de enkelte markeder. Sælgere skal for eksempel kunne lave en forespørgsel på en bestemt vare inden for et bestemt segment.”

Overblik giver øget omsætning

At CORNATOR tilbyder Jet Reports som et supplement til TRIMIT Fashion og Microsoft Dynamics NAV, skyldes ikke kun det gode overblik.

“Præcise rapporter vil give både salget og produktionen feedback om vores kollektioner, så de kan målrette udvalget og salget bedre til kunderne,” siger Ulrik Jürgensen. “Den kollektionsfeedback vi får på den måde, vil skabe øget omsætning for os. Derfor er vi sikre på at Jet Reports bliver et enormt vigtigt udviklingsredskab for os.”

Anbefaler kursusdag

CORNATOR har også har gennemført et introduktionskursus for medarbejderne. “Vi kan klart anbefale CORNATOR’s kursus,” siger Ulrik Jürgensen. “Det har givet os et super udgangspunkt for at bruge Jet Reports. I starten tænkte vi, ‘Det kommer vi aldrig i gang med’, men efter en enkelt kursusdag har vi nu selv den basale viden til at udtrække rapporter.”

Lettere hverdag med rapporter

Og Jet Reports er let at gå til, blandt andet fordi det genererer rapporter og dataudtræk direkte i Excel. Excel-formatet gør det muligt for folk uden for kontoret – eksempelvis bestyrelsen eller sælgere – at læse dataudtræk uden brug af specialsoftware, hvilket Ulrik Jürgensen ser som en stor fordel.

“Det gør Jet Reports let at bruge i hverdagen, fordi de fleste er fortrolige med Excel på forhånd. Samtidig har det sænket omkostningsniveauet, fordi vi ikke skulle anskaffe yderligere software.”

Fordele ved standardløsning

Det, at Jet Reports er en standardløsning, har også andre åbenlyse fordele.

“Vi planlægger at opgradere til den nyeste version af Microsoft Dynamics NAV,” siger Ulrik Jürgensen. “Her får vi en smidigere opdatering på grund af integrationen mellem Jet Reports, Excel, Microsoft Dynamics NAV og TRIMIT Fashion, fordi vi ikke behøver at bruge udviklings- og testtimer på at opdatere gamle specialrapporter.”

Om CORNATOR

CORNATOR er tekstilvirksomhedernes IT leverandør og sparringspartner. Brancheløsningen TRIMIT er en komplet standardløsning skræddersyet til den enkelte branches behov, baseret på Microsoft Dynamics NAV. CORNATOR har 70 ansatte fordelt på to afdelinger i hhv. Viborg og København.

Om NN.07

NN.07 er et dansk modefirma, der specialiserer sig i casual herretøj til alle aldre. NN står for No Nationality, hvilket afspejles i tøjdesignet og deres kundegruppe. De har Norden som deres primære marked, og salget foregår i stor stil fra shop-in-shops. Siden starten i 2007 er firmaet vokset til 14 fastansatte i København og Stockholm.

CORNATOR reference nn07

Vil du høre mere?

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...