Sisters Point

TRIMIT Fashion og SisterS Point – Modetøj med kort varsel

Det danske modehus SisterS Point har en særlig forretningsmodel, der aflæser moden her og nu og sælger til butikkerne med kort varsel. Med 15-20 nye varer hver uge har SisterS Point brug for at handle hurtigt, og det kræver blandt andet god lagerstyring, en god sælger/agent løsning og et godt overblik i hverdagen. Til det formål har SisterS Point siden 2011 brugt TRIMIT Fashion – en løsning, der er med til at forbedre firmaets konkurrencesituation.

Det danske modefirma SisterS Point har siden 1994 designet tøj til piger i alderen 15-25 år. De sender nye designs på markedet hver uge og har ordrelevering fra dag til dag, hvilket kræver et rigtig godt overblik over alt fra lagerstatus til ordreflow. Derfor har de valgt TRIMIT Fashion, en Microsoft Dynamics NAV-baseret løsning til modebranchen, til at understøtte deres forretning, og det har givet dem mange gevinster.

En af de store gevinster er, at: "Butikkerne får optimeret deres cash flow," forklarer Nicolai Olsen fra SisterS Point. "Med korte leveringstider og styles, der sælger lige nu, får både vi og butikkerne realiseret vores dækningsgrad hurtigt. ”Dette kræver en IT-løsning der er gennemsigtig og giver overblik her og nu, det har TRIMIT Fashion givet os” Andre i branchen kan først se resultatet i slutningen af sæsonen og mister dermed muligheden for at få tilpasset efter det aktuelle behov i løbet af året. Vi vil sikre os, at vi hele tiden har optimeret forretningen for at opnå bedst mulige resultat.

Præcis ordrebehandling og hurtigt vareflow

TRIMIT Fashion giver også SisterS Point mulighed for at kvalitetssikre deres ordrer. Alle varer er forsynet med stregkoder, der bliver scannet under pakning, så det afsendte matcher ordren. Det sikrer korrekt fakturering og pakning første gang, hvilket er alfa og omega når hurtig levering er del af ens brand value.

Med hurtig udskiftning i styles bliver der også hurtigt udsolgt af populære varer. Her sørger TRIMIT Sales Agent (som er en del af TRIMIT Fashion pakken) for, at sælgere og agenter kan optimere salget ved at indgå aftaler om populære produkter direkte i butikkerne – uden fare for, at varerne er udsolgt. 

"Med TRIMT Sales Agent har vores sælgere og agenter altid adgang til den aktuelle lagerstatus," siger Nicolai Olsen. "Lagerstatus ændrer sig løbende, og alle er opdateret hvis en vare bliver udsolgt. Hvis en vare omvendt ikke bliver udsolgt på et par uger, har vi muligheden for at reagere på dette. Det præcise overblik over lagerbeholdningen er uvurderligt for os, det forbedrer vores kundeservice, da vi altid kan svare kunden hurtigt og præcist. Det gør os ligeledes i stand til at sælge flere varer, da vi nemt kan overskue, hvilke varer der skal have ekstra fokus her og nu.

Forretningen kan udvikles med TRIMIT Fashion

Tidligere havde SisterS Point en specialtilpasset NAV-løsning, men da supporten forsvandt, gik de på udkig efter en standardløsning. Her var TRIMIT Fashion den foretrukne løsning, blandt andet fordi den er baseret på best practice i modebranchen. 

Nicolai Olsen fortæller om deres valg: "TRIMIT Fashion har den fordel, at løsningen er skabt i samarbejde med mange modefirmaer og derfor rammer behovene i branchen. Valget faldt især på TRIMIT, fordi det er et skalérbart system. ”Så kan vi trygt udvikle vores forretning og udvide uden at skulle tænke på IT, idet TRIMIT Fashion følger vores vækst.”

Forståelse for forretningen

CORNATOR har stået for implementeringen af TRIMIT Fashion, og i kraft af deres kendskab til modebranchen har de haft god forståelse for, hvordan SisterS Point driver forretning.

"CORNATOR har først og fremmest leveret et rigtig godt redskab. TRIMIT Fashion er en standardløsning til branchen, og på trods af, at vi gør tingene på vores egen måde har vi alligevel fået implementeret vores forretningsmodel i standardløsningen."Nicolai Olsen fortæller også, at det ERFA-samarbejde CORNATOR stiller til rådighed for deres kunder, giver dem mulighed for at sparre med ligesindede kollegaer, om at udnytte de mange muligheder, som TRIMIT Fashion-løsningen giver dem.

Om Sisters Point

SisterS Point har siden 1994 designet tøj til piger i alderen 15-25 år. Virksomheden er bygget op om at spotte dagens trends og transformere dem til de styles, som pigerne vil have her og nu. Nye designs sendes på markedet hver uge, og varer leveres fra dag til dag, så butikkernes behov bliver imødekommet på den korte bane i stedet for over lange sæsoner.

 

CORNATOR reference Sisters Point

Vil du høre mere?

Download case, PDF

Download

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...