Bramming Plast Industri

Overblik med TRIMIT

Over 400 ansatte, flere selskaber fordelt på mange lande og et produktionsanlæg, som hører til blandt de største i Europa. At bevare overblikket over dette scenarie kræver sit. Med en Microsoft Dynamics NAV-løsning og CORNATOR som medspiller har Bramming Plast Industri fået et værktøj til fremtiden.

Bramming Plast-Industri A/S blev stiftet i 1971 og producerer og forarbejder "skumplast til ethvert formål" på et stort og moderne produktionsanlæg. Ét af de største af slagsen i Europa med mere end 50.000 m2 produktions- og lagerfaciliteter.

Klar til udfordringer

BPI har en markant vækststrategi, der stiller store krav til IT, hvor effektiv drift, udvikling og konsolidering er nøgleordene. Med TRIMIT Industri-løsningen fra CORNATOR baseret på en Microsoft Dynamics NAV føler virksomheden sig gearet til alle slags udfordringer.

Varianthåndtering

Den unikke varianthåndtering, som CORNATOR er kendt for, er bare ét af systemets funktionaliteter, der har gjort en forskel for BPI, som kan holde styr på mere end 250 forskellige skumplast- og gummikvaliteter.

Oprettelsen af nye produktvarianter skabte førhen store flaskehalse, men

"Med varianthåndteringen har vi opbygget et antal standardmodeller, der har øget hastigheden i oprettelse af nye produkter markant og samtidig mindsket risikoen for fejl"

Michael Bo Andersen, IT-projektleder hos BPI

Undgår dobbeltarbejde

Virksomheden råder i dag over tre fabrikker i Danmark, i Polen, og et salgsselskab i Sverige. For at skabe synergi mellem de mange placeringer har man valgt at implementere modulet "intercompany". En funktionalitet der gør, at fabrikkerne slipper for at oprette samme data flere gange.

Modulet har ifølge BPI skabt et væsentligt løft i effektiviteten omkring salgsordrebehandling fra det svenske salgsselskab til produktionen i Danmark. Med CORNATOR som en vigtig medspiller er næste skridt for virksomheden at implementere NAV-løsningen med intercompany-setup mellem Danmark og Polen.

"Formålet med projektet er helt grundlæggende at effektivisere standardarbejdsgange på de administrative og produktionsmæssige områder, lokalt og på koncernplan. De ensartede arbejdsprocesser skal sikre effektive arbejdsgange i alle selskaber, skabe overblik og konsolidere forretning via setuppet og systemintegration på koncernniveau. Det ser vi frem til".

Sparer tid med scannerløsning

En lageroptælling var førhen ikke en begivenhed, som man så frem til hos BPI; det var et stort projekt og krævede mange ressourcer. I dag tager en total optælling på tre lokationer i Bramming fem timer, og kvaliteten er væsentligt forbedret.

"Optællingen sker 100 % via portalløsningens online-scannere, og det fungerer upåklageligt."

Portalen har hos BPI to hovedfunktionsområder; den ene er terminaldelen anvendt af operatører til online datafangst, den anden er scannerdelen anvendt af internt transportpersonale til flytninger og pluk af råvarebestillinger fra produktionen.

Mindre administration

CORNATORs portalløsning får også en anden central løsning, hvad angår håndtering af maskinopstillinger og produktionstegninger, for "indenfor nærmeste fremtid vil vores operatører i begge tilfælde være selvbetjente via opslag på portalen, og det vil lette administrationen for print og distribution af rigtig mange bilag dagligt."

Datafangst giver en effektiv produktion

Næste fokuspunkt for den jyske virksomhed bliver kapacitetsstyring i produktionen, så produktionsledere og operatører har fælles overblik over produktions-situationen. Dette betyder, at de kan foretage nødvendige handlinger i tide, så leveringsterminer overfor kunden kan fastholdes.

En kæmpe fordel da portalens fleksibilitet giver store muligheder for effektivisering i produktionen; en "papirløs" produktion, hvor jobs sendes direkte til operatørterminal er blot én af mange muligheder i fremtiden."

Gennemskuelighed

Produktionen bliver også lettet yderligere med funktionen materialestyring med datafangst. En funktion der også kører via portalløsningen.

"Gennemskuelighed på lagrene er blandt andet ét af formålene," udtaler Michael Bo Andersen og fortsætter, "Ved hjælp af datafangst i materialeforbrug og tidsregistrering vil vi kunne måle indtjening pr. vare, ordre og kunde m.v. Det gør det muligt for os at være på forkant med tingene, og det er alfa omega."

IT-projektlederen erkender, at det tager tid før alt drifter optimalt i et større omlægningsprojekt. At det er hårdt for organisation og leverandør. Han ser frem til det fulde udbytte af investeringen og forventer også en optimering af lagre via lagerstyringbeholdninger og lokationer, der kan reducere likviditetsbindingen i lagrene og dermed også risikoen. I Bramming har man fået en IT-løsning, der kører som forventet og som skaber værdi for virksomheden hver eneste dag.

CORNATOR reference Bramming Plast Industri

Vil du høre mere?

Download case, PDF

Download

Del

Kontakt CORNATOR!

Skriv en mail til salg@cornator.com, ring til os på: 70207970 eller udfyld formularen og lad os kontakte dig...